Interview: Paul Orlien, Director QA/QC

Interview: Paul Orlien, Director QA/QC

  • Posted by alfan
  • On 5. november 2015
  • Comments

Paul Orlien har gået på farmaceutisk højskole og er lederuddannet. Hans speciale er oprindeligt analytisk kemi, og derfor startede hans også sin karriere i en projektstilling hos Leo Pharma, hvor han lavede metodeudvikling til forskerne. Derefter røg han ind i tabletproduktion, som han beskæftigede sig en del år med hos bl.a. Lundbeck.

Hos Pharmakon begyndte Paul at beskæftige sig med undervisning, og blev hurtigt ret glad for det, da hans gemyt passer godt til den udadvendthed, man skal have, når man står og underviser en flok kemikere, teknikere og hvad, der ellers er.

Efter Pharmakon startede Paul hos Biogen som QA-manager, hvor opgaven bestod i at flytte en organisation, og bygge den op et nyt sted, så de kunne komme i gang med deres kvalitetsfunktion der. Efter Biogen gik Paul ud og blev selvstændig konsulent, som han var i omkring 7 år, før han fik kontakt til AlfaNordic.

HVORDAN KOM DU I KONTAKT MED ALFANORDIC?

Det var i efteråret 2012, hvor jeg sad som underleverandør til et andet konsulenthus der havde en opgave. Allerede på det tidspunkt lød det faktisk interessant, fordi AlfaNordic havde nogle ideer, jeg ikke havde set andre steder, men der gik faktisk omkring 2 år, før jeg blev kontaktet igen. Det var en opgave på et FDA projekt hos Dako, hvor jeg skulle være QA på dokumenter fra valideringsprojekter. Det synes jeg også var s…. sjovt, så det gjorde jeg. Der var jeg et halvt år. I slutningen af projektet blev jeg så spurgt, om jeg kunne overveje at være fast tilknyttet hos AlfaNordic. En af mulighederne var at blive Director for QA / QC, så der var en masse udfordringer omkring strategierne, opbygning af afdelingerne til udvikling af virksomheden generelt. Den slags er altid sjovt, og jeg har jeg gjort i mange sammenhænge.

HVORNÅR BEGYNDTE DU AT TÆNKE PÅ AT BLIVE KONSULENT?

Det var, da jeg startede på Pharmakon. Jeg kan huske meget tydeligt, at jeg synes, det var en situation, jeg følte mig tilpas i. Man serverede noget fagligt stof, og så diskuterer man i større eller mindre grupper. Det var ofte det, jeg lagde op i de her træningssessions, jeg havde. “Det her er det, vi har tænkt. Hvordan synes i det, det kan gøres?”. Man kan også kalde det en form for projektarbejde i virkeligheden. Det er der, jeg begynder at fornemme, at jeg faktisk er rimelig god til at formidle til andre.

HVILKEN TYPE LEDER ER DU?

Jeg har fået lavet en personlighedsprofil via Insight, som er en anerkendt måde at gøre det på og ligemeget hvilken profil, jeg ryger igennem, så er det altid det samme resultat, og det er jo rart. Det betyder, jeg kender mig selv, og det er jo godt at vide, hvad man kommer med, når man skal indgå i et lederteam. Jeg er helt tydeligt en udadvendt – forholdsvis kreativ type, som også har brug for, at der er en vis ”backbone”. Det er nok mit QA-gen, der stikker næsen frem der, trods alt. For der skal være et eller andet skelet, noget struktur på tingene, men derudover synes jeg, der skal være gode muligheder for at være ret så kreativ. De muligheder synes jeg bestemt også, der er i AlfaNordic. Det har i høj grad at gøre med, at de 3 herrer som ejer stedet, har den indstil-ling, de har. Det skal man ikke underkende. Det betyder alverden.

HVILKEN INDSTILLING ER DET?

Det er indstillingen til, at man taler sammen, man er udadvendt, man er kreativ, og man må godt slå en skæv engang imellem. Det gør vi vist allesammen. Der er ingen sure miner omkring det. Der bliver lyttet. Man er sgu med hele vejen rundt, og det sætter jeg voldsom stor pris på. Jeg plejer at sige, at jeg har en kasse. Inde i den kasse, der bestemmer jeg, men min chef må godt flytte lidt rundt med kassen engang imellem. Det er okay. Det skal man. Det er også det, jeg formidler videre til mine egne medarbejdere.

HVAD ER DIN AMBITION MED QA-OMRÅDET?

Det vigtige for mig, er at vi kan blive den fore-trukne QA-samarbejdspartner ude hos kunderne. Det gør, at vi skal have nogle konsulenter, der ved, hvad de snakker om, er dygtige fagligt, og har god erfaring. Samtidigt skal de være udadvendte og lyttende. Erfaringen får de ved at komme ud i de rigtige opgaver og hjælpen til/evnen til at kunne lytte og derved også medvirket til at skaffe opgaver får de via AlfaNordics interne træning i konsulentrollen. En del af vore konsulenter har det dog i ”generne” i forvejen. Af disse grunde sikrer vi at deres viden er opdateret og at de er ude i fortsatte forløb.

HVORDAN HOLDER DU STYR PÅ KONSULENTERNE INDENFOR DIT OMRÅDE?

Vi har det, der hedder en allokeringsliste og en leadliste. Den første er en opgørelse over, hvor konsulenterne er pt., hvornår de slutter der osv. Den sidste er en oversigt over vores salgsmuligheder. Derudover er det vigtigt også at komme ud til konsulenterne og tale med både dem og deres opdraggivere/ledere i virksomheden.

HVOR LÆNGE HAR I NORMALT TIL AT SKAFFE EN KONSULENT?

Jeg vil sige – hvis man skal sige noget, så er det i går eller det er i morgen. Den typiske situation er, man bliver kontaktet, og de siger “Har i nogen konsulenter? Vi skal bruge nogen i næste uge”. Den situation kender jeg, fra jeg selv var i linjen ude i virksomhederne. “Vi skal bruge en i næste uge, hvad gør vi?”.

HVOR LANG TID SKAL I HELST BRUGE PÅ AT SKAFFE EN KONSULENT?

Det kommer an på opgaven. Det kommer an på de kompetencer, jeg har i huset. Hvis vi er heldige matcher de 100%. Hvis vi er mindre heldige, skal vi gøre et benarbejde, for at finde de efterspurgte kompetencer. Så hvis det går hurtigt, så siger vi: “Ja, det har vi. I får ham/hende i morgen”. Nogen gange tager det længere tid. Vi kan typisk levere indenfor en uge. Vi kan altid levere. Det kan vi faktisk.

HVORDAN HOLDER I FAST PÅ JERES KONSULENTER?

Det handler blandt andet om, at vælge de rigtige, og vi kan hele tiden blive lidt skarpere på, når vi ser profilerne ved samtalerne. Vi skal have en ide om, hvorvidt det er en type konsulent, der kunne finde på at sige op. Der er nogen, der for eksempel bare tager stillingen som mellemstation, og reelt søger et fast job. Det ved vi ikke altid helt, men vi er generelt gode til også at bruge vores ”gut-feeling”. Det er ikke kun QA, der har den udfordring. Det har AlfaNordic som helhed, fordi vores måde at arbejde på er anderledes.

Det med, at man føler sig som en del af et team, er nok noget af det vigtigste som medarbejder – uanset hvor man er ansat henne. Vi gør meget, for at man skal føle sig som en del af et team. Vi er ude og besøge dem on-site, og snakker med deres opdraggivere. Vi er ude og snakke med nye mulige kunder, så konsulenterne hele tiden fornemmer, der er arbejde til dem. Det er jo et af de spørgsmål, vi hele tiden får: “Hvor sikkert er det at være konsulent”. Det skal være meget sikkert, og i min verden er det lige så sikkert, som hvad som helst andet i dag. Der er ikke nogen forskel. Vi gør også noget på de interne linjer. Vi har løbende afdelingsmøder, vi har personalemøder, vi har en masse sociale arrangementer og uddannelsesdage osv. Det er den slags initiativer, der også skal være nok af. Gerne endnu flere end i dag.

Så er der det med vores kontrakter. Vi har i dag kontrakter, der er udformet ift. dagens standarder, og de bliver udviklet hele tiden, men man kan sagtens forestille sig, at vi også her går ind og gør noget ekstra. Kan vi f.eks. få noget mere kompensation, når vi skal køre lidt længere til en opgave? Hvad med kantineordninger? Kan man ikke bare være med i dem, og så betaler AlfaNordic ? Flere internationale undersøgelser peger på at det er opmærksomhed mere end ”cool cash”,k der betyder noget for såvel motivation som at man føler sig knyttet til virksomheden. Vi arbejder hele tiden på, at gøre det bedre for vores konsulenter, og den slags (små) ting, som egentlig virker banale, er rigtig vigtige, for at man føler sig godt tilpas hos os. Man føler sig passet på, og man føler, man er en del af helheden.

HVAD HVIS DER IKKE ER NOGET JOB TIL EN?

Så er man på kontoret og laver, hvad der er af opgaver internt og/eller som forberedelse til eksterne aktiviterer. Det kan være opdatering af undervisningsmateriale. Det kan være opdatering af dokumenter til vores kvalitetssystem, som er ved at blive sat i søen. Der er sådan set muligheder nok, men det er jo ikke optimalt at sidde på kontoret. Hvis man kigger på vores statistikker, så er der ikke ret mange uger i det hele taget, hvor vores konsulenter har været ledige de sidste 3 år. Man kan faktisk godt sige, at vi hverken har mere eller mindre usikkerhed i konsulentjobbet end andre i fast stilling ude i virksomhederne. Det er det samme.

SÅ MAN SKAL IKKE BLIVE KONSULENT, FOR AT MAN KAN SIDDE OG DRIVE DEN AF PÅ KONTORET?

Nej, det skal man altså ikke. Det ville være rigtig dumt. Det er jo heller ikke den type, vi kigger efter. Vi kigger efter nogen, der har en interesse for andre mennesker. Nogen der har noget ”outgoing-ness”. Men har man en opgave, der handler om at gennemgå batchjournaler og videregive til QP, så kan man i princippet sidde i et hjørne og gøre det, uden at snakke med nogen – men sådan er færreste opgaver. De fleste opgaver kræver udadvendthed.

HVAD LAVER DU, NÅR DU KOMMER HJEM?

Jeg laver overvejende 2 ting. Det ene er, at vedligeholde min båd, som jeg i øvrigt er ved at sælge. Jeg vil gerne have en ny. Det andet er, at jeg træner en del, for at komme op i vægt, fordi den nye bådtype, jeg går og lurer på, kræver at jeg vejer ca. 95 kilo, og der er jeg ikke helt endnu. Den ekstra vægt skal være muskel og IKKE flæsk, så jeg har et liiiidt hårdt træningsprogram. Når ikke jeg styrketræner, så cykler jeg, fordi jeg har brug for både kondien og balancen. Den får man i høj grad, når man kører på mountainbike. Jeg spiller også squash i øvrigt – også meget af hensyn til balancen, for den har man super meget brug for i en båd. Styrken kan jeg sagtens knokle på med, men balancen skal trænes på en lidt anden vis.

ER DU PÅ SPECIELKOST?

Nu kan jeg så godt sige, at jeg går ikke voldsomt op i min ernæring. Jeg spiser bare nok mad til, at jeg kan få muskler, hvilket kræver et temmelig højt energioverskud. Jeg træner mindst 3 gange om ugen, og det er 1,5 – 2 timer pr. gang, og jeg bliver helt forkert i krop-pen, hvis ikke jeg får trænet. Jeg kan virkelig mærke det. Jeg mister simpelthen energi. Jeg får energi ved at træne. Det er der overhoved-et ikke tvivl om.

HVILKEN BÅD SKAL DU HAVE?

Jeg regner med at skifte til en bådtype der hedder Esse 850. Det er en kølbåd, men den kan faktisk plane, som en af de få kølbåde. Så den kan komme over de 20 knob under de rigtige forhold. Det synes jeg, er s….. sjovt.

BETYDER VÆGT VIRKELIG SÅ MEGET?

Det gør det, hvis man skal være lidt pillen og hvos man mener noget med det man laver. Skal man sejle i en bestemt bådtype, så er der ofte nogen krav til maks og minimumsvægte på besætningen. Kan man ramme et optimum der, så er man godt stillet. Jeg regner med at sejle sammen med en af mine gode gamle venner, som jeg har kendt gennem mange mange år. Vi skal være backbone som gast og driver (rorsmand/strateg) og så skal vi have fundet to gode bøffer, som skal veje  omkring 120 kilo hver, DET vil være optimalt.

HVAD KAN DU BEDST LIDE? AT HOLDE FRI ELLER ARBEJDE?

Jeg synes jo, det skal være sjovt at gå på arbejde. Det er nok det vigtigste ved det overhovedet, hvis jeg skal sige én ting. Det skal være sjovt. Dernæst det jeg har i min fritid, det skal også være sjovt. Det skal bare være noget andet. Den der balance, den er rigtig vigtig. Det må jeg sige. Min kone er psykolog, og hun lægger meget vægt på, at fortælle os hele tiden, at nu skal vi lige huske, at få dit og få dat med.

ER DU SÅ I PERMANENT TERAPI?

Ha ha, Nej. Hun er fuldstændig almindelig, men hun har nogle faglige ting, som også kan være rigtig relevant at bruge i sit privatliv. Jeg synes faktisk, for første gang i mange år, har jeg fået en tilfredsstillende balance. Jeg har i mange år haft meget højt fokus på mit arbejde, hvilket jeg har været godt tilfreds med, for jeg har altid været fuld af energi. Det er jeg for så vidt stadigvæk, men jeg har bare også fundet ud af, hvor meget god krudt, der ligger i opladningsdelen. Det er vigtigt, for at jeg kan gøre det, jeg skal på mit arbejde. I dag vil jeg hellere arbejde 8 timer end 10 timer, men så gøre det effektivt, og det kan jeg på grund af holdningerne og kulturen her på stedet. Jeg synes, jeg sidder et sted, hvor jeg er godt tilfreds. Det må jeg sige.

0 Kommentarer